06 December 2015

På jagt efter et juletræ

De fleste danskere har sikkert ikke problemer med at finde et nogenlunde pænt juletræ.

Gennem de sidste år vi boede i Danmark, hentede vi juletræ hos en af mine veninder, idet de dyrkede de flotteste juletræer man kan tænke sig. Nemlig Nordmannsgranner  (Abies nordmanniana), som havde den dejligste mørkegrønne farve, var utroligt regelmæssig og åben i væksten. De var SÅ smukke!

I Nordamerika har man ikke stearinlys på juletræet; men det vil vi jo have, så vi kræver, at vores juletræ er åbent, og i det hele taget ligner et naturligt grantræ. Gennem årene har det været en  tilbagevendende frustration at finde et passende træ, indtil vi fandt en juletræsfarm, hvor ejeren oprindeligt kom fra Tyskland, og som havde nogle af træerne på marken, som ikke var trimmet ret meget. Da han så for 4 år siden ikke havde flere juletræer, som ikke var trimmet til ukendelighed, var vi heldige at finde en anden juletræsfarm, hvor man havde nogle få træer - som egentligt ikke var tænkt til juletræsbrug - som passede til os. 

Selv om vi sidste år vidste, at der ikke var flere træer at hente der for os, tog vi alligevel derned igen sidste week-end. Og, nej, der var ikke noget træ til os. 
Sådan ser de ud!

Hvad så? Et kunstigt træ vil jeg altså IKKE have i min stue. Uanset hvor "naturligt" nogen påstår, at det ser ud. Så vil jeg hellere undvære; men med børnebørn her juleaften, er det jo heller ikke nogen løsning. Hvad så?

Søge på nettet! Vi fandt 2 steder ca halvanden times kørsel herfra, hvor de muligvis havde nogle træer, som vi kunne bruge. Og tha-da det første sted fandt vi i dag indtil flere gode træer. Igen voksede de træer, som vi kan lide, udenfor den egentlige "plantage" med juletræer; men ejeren sagde, at vi bare kunne slå os løs, og så fandt vi et dejligt træ laaang nede i tykningen for enden af marken. 

Måske får I det at se, når det står pyntet i stuen.

03 April 2013

Surdejsbrød II

Som nævnt i mit sidste blogindlæg om mit autentiske Wainfleet surdejsbrød I, fandt jeg informationerne om, hvordan man laver en surdejsstarter på hjemmesiden Sourdough Home
Mike, som har lavet hjemmesiden, giver instruktioner om flere forskellige måder at lave sin egen surdejstarter. Jeg brugte den fremgangsmåde, som han kalder Starting a starter Mike's Way 

Jeg tog mig tid til at gennemlæse mange sider på hjemmesiden, hvilket giver en god forståelse for, hvad en surdej er, hvordan man vedligeholder, opbevarer, bruger og genopliver surdejstarteren.

Når surdejstarteren er stabil, kan man begynde at bruge den i brødbagningen. Efter min starter har været i køleskabet i et par uger, har den som regel dannet et lag væske øverst.  Det fænomen kan man også læse om på Mikes hjemmeside, og i tilfælde som mit, hvor starteren ikke har været "glemt i køleskabet i lang tid" og væsken ikke lugter af alkohol eller er dækket af mug, kan man blot røre det sammen igen, før man går igang med bagningen.

Det er ikke svært at bage med surdej; men processen skal planlægges, så man giver dejen tid til at udvikle sig - ganske ligesom en gærdej, blot længere. Jeg starter som regel om aftenen, hvor jeg tager starteren ud af køleskabet, putter den i en glasskål (jeg kan lide at bruge en glasskål, fordi det er så let at konstatere, hvornår dejen har udviklet sig til dobbelt størrelse). Min starter vejer 200g og jeg tilsætter 100 g vand (1dl), rører godt og tilsætter så 100 g mel (mere end 1 dl, så jeg vejer det på min køkkenvægt) Skålen dækkes derefter til med cling wrap og står til næste morgen.


Nu er jeg klar til at starte min brøddej; men først skal jeg huske at sætte surdejstarter til side i køleskabet igen. I skålen er der nu 400g starter, og jeg tager 100g af det, tilsætter igen vand og mel (50g af hver), overfører det til mit henkogningsglas og sætter i køleskabet, hvor det i løbet af den første dag vokser til dobbelt størrelse for så langsomt at blive mindre igen.
Her kommer så opskriften på mit autentiske Wainfleet surdejsbrød:
Surdejstarteren i skålen tilsættes nu 5dl vand og 8dl mel. Blandes godt, dækkes igen med madfilm (hedder det det på dansk?) og står et lunt sted til hævning 5-6 timer.

Jeg er den lykkelige (nye) ejer af en køkkenmaskine, og selv om jeg indtil for kort tid siden har svoret, at sådan en behøver jeg aldeles ikke for at ælte en dej, så bliver den flittigt brugt til netop det på dette stade af brødbagningen. 
Dejen overføres til røreskålen, og der tilsættes 2 tsk salt og 2 tsk sukker, et par spiseskefulde olie og 15-18dl mel, 1dl af gangen til en temmelig stiv dej. Æltes til den er glat, hvorefter den stilles til hævning med klæde over i 2-2 1/2 time.

Herefter bokses luften ud af dejen, som deles i to og formes til runde eller aflange brød. Dækkes til og stilles til hævning igen til dobbelt størrelse 1-2 timer. Rids brødene og pensel med koldt vand.
Bages ved 200 grader i ca 30 min med en flad beholder fyldt med vand nederst i ovnen.


Rugbrødsopskrift med surdej i næste indlæg...

20 March 2013

Autentisk Wainfleet surdejsbrød I

Phu-ha sikke en dårlig start på det nye blogge-år. Det skulle gerne ende med, at 2013 bliver et meget mere aktivt år end 2012...

Jeg har i mange år bagt vores eget rugbrød og ofte også både "rundstykker" - vi kalder dem morgenstykker - og forskellige andre former for hvedebrød hævet med gær.

Da vi var i San Francisco sidste år, blev jeg for første gang præsenteret for et "rigtigt" San Francisco surdejsbrød, og det gav mig lyst til at prøve selv. For ca 6 måneder  siden gik jeg så i gang med, at lave min egen surdejs-starter. Det påståes at San Francisco surdejsbrød kun kan laves i San Francisco, idet brødet indeholder de forskellige mikroorganismer, som nu findes i luften på det sted. Så mit surdejsbrød må være autentisk Wainfleet surdejsbrød.

Der er mange forskellige måder at "dyrke" sin egen surdejstarter, og jeg valgte at følge anvisninger fra hjemmesiden Sourdough Home  Det tog mig 10 dage at udvikle surdejstarteren; men til gengæld har mit brød aldrig været så godt som nu, og det gælder både rugbrød og andre brød. Jeg har overhovedet ikke bagt med gær i de sidste 6 måneder.
Når jeg bager, starter jeg med at "fodre" surdejsstarteren med vand og mel. Hvis starteren vejer 200g tilsætter jeg først 100g vand og rører det godt i, og derefter 100g mel. Det lader jeg så stå ved stuetemperatur i 2-3 timer, indtil det har hævet til dobbelt størrelse. 3/4 bruger jeg så til brødbagningen, og 1/4 (100g) fodres igen med 50g vand og 50g mel, hvorefter det sættes i køleskabet. Jeg opbevarer det i et henkogningsglas, hvor låget ikke er skruet på, så luft og gasser fra processen i dejen kan slippe ud.

Den første gang jeg bagte, var brødet helt perfekt. Anden gang var det meget surt; men heldigvis er der på ovennævnte hjemmeside massevis af råd og vejledninger, så jeg fandt ud af, at jeg bare skulle tilsætte MERE surdejsstarter næste gang, for at få et mindre surt brød. Ved at tilsætte mere tager det kortere tid for brødet at hæve, og brødet bliver ikke så surt. Hvis man gerne vil have brødet mere surt, skal man altså tilsætte mindre surdejsstarter. Det virker.
Opskrift følger...

12 September 2012

Gud ske tak og lov at sommeren er ovre…

For første gang i mit liv mener jeg det!
Sommeren 2012 synes at have været så frygtelig lang og uudholdeligt varm. Varmerekorder er sat på flere dage, og indtil for 2 uger siden har vi ikke fået en ærlig regnbyge siden begyndelsen af maj måned. Kroppen har været tappet for energi, og landskabet heromkring har stort set lidt på grund af varme og mangel på vand. Selv nogle af de gamle, veletablerede træer har tabt bladene allerede. Jeg skulle vel ikke klage, det eneste jeg dyrker på marken, som har økonomisk værdi er pilen, som mærkværdigvis ikke ser sååå dårlig ud. Landmændene og frugtavlerne heromkring har lidt mere eller mindre på grund af sommerens lange, tørre hedebølge.
 
Det skal lige bemærkes, at jeg har haft utallige planer om at skrive på bloggen om dette og hint. Billeder er blevet taget, og fortællinger formet i mit hoved som fDSC01450or eksempel om vores smut til Danmark (ja, vi var der hele 4 dage) på vores vej til mDSC01814in bonusdatters bryllup i England. Hun bor sammen med mand og nu 2 børn i Corfe Castle, hvor så godt som alle husene er bygget af sten, som i sin tid er blevet solgt fra slottet, som nu er en ruin.
 

Om engDSC01442elsk afternoon tea med clotted cream og scones.

 DSC01443



 

 
 
 DSC02315
Om fugleungerne – her er det robins – hvoraf nogle slet ikke hørte hjemme. I reden altså. Brown headed cowbird lægger sine æg i andre, mindre fugles reder – ligesom gøgen – og det er hjerteskærende at se et par småfugle jagte døgnet rundt for at opfostre en unge, som er meget større end dem selv.

 
 
 
 
DSC02236Så var der turen til en norsk by, Decorah, midt i Iowa,hvor jeg boede i Tronheim på Luther College. Der blev flettet pilekurve her. Tidligere på året havde jeg besøg af den danske kurvemager Anne Mette Hjørnholm, som underviste her hos mig i to dage. Stor success og skønt at have hende på besøg her sammen med hendes mand.

 

 

Køkkenhaven har jeg vandet flittigt, så der har været (nå ja, der er stadig) masser af tomater, DSC02442kartofler, agurker, krydderurter mmm, og så har jeg høstet alle mine hvidløg for godt en måned siden. Det er alt sammen så skønt, solmodnet – ja, dog ikke kartoflerne – og fuld af smag.
DSC02611 Tomater, tomater, tomater…

DSC02790

Slangerne, både de levende og deres efterladenskaber, ham (det hedder vel ikke hammer, ha, ha) og kalkungribben…
DSC02469

Pyh-ha, i nat lover de ned til 8-10 grader, skønt. I morgen får vi igen sol og op til 28 grader. Næste uge bliver det mere efterårsagtigt med sol og lidt skyer og bare 20-22 grader. Bare så dejligt! Kan ligefrem mærke energien komme tilbage.

02 April 2012

SAN FRAN, SONOMA OG NAPA VALLEY - afsnit 2

Som optakt til vores vintur så vi, aftenen før vi tog afsted, filmen "Bottle Shock", som er historien om Californiens Chateau Montelenas deltagelse og triumf ved Judgment of Paris vinsmagning i 1976.  Chateauet blev grundlagt allerede i 1882, og noget af dens lange historie kan findes på deres hjemmeside. Det var helt relevant for os at se, hvordan Chardonnayen fra Montelena udkonkurrerede de andre vine ved den berømte vinsmagning i 1976 (4 franske burgogner og 6 californiske chardonnays), hvor de franske dommere var helt sikre på, at den vindende vin var fransk.
Vi havde planlagt at besøge eet vinslot i Sonoma Valley på vores vej til Napa Valley. The Francis Ford Coppola Winery.
For nogle år siden var vi med til en privat vinsmagning på en restaurant, hvor vi smagte nogle vine derfra - og købte en kasse chardonnay, fordi den bare var sååå god, og den blev bedre og bedre med årene.
Stedet var smukt og imponerende, og her fortæller Coppola hvordan Tivoli i København inspirerede ham.
Der er restauranter og et stort poolområde, hvor man kan leje en plads med omklædningsrum, og så ellers slappe af - nyde det med vin til.
Overetagen i en bygning, som rummer restauranter og vinsalg, var helliget udstillinger fra nogle af Coppolas film.

The Godfather var naturligvis godt repræsenteret, med masser af oplysninger om selve indspilningen, filmmemorabilier og Oscars. 
I Napa Valley var det Chateau Montelena, som vi besøgte først. Den gamle hovedbygning, som vi genkendte fra filmen, bød velkommen for enden af stentrappen. Jeg har ikke en fortegnelse over de vine, som vi smagte. Chardonnay og Zinfandel var det, som vi gik mest efter. Ikke alle vinproducenterne producerer det, og desuden var der 4-6 smagsprøver hvert sted med mange flere at vælge imellem, så det blev til mange vine - nogle bedre end andre, selvfølgeligt. 
Vi overnattede i Calistoga, og her besøgte vi den mindste producent Lava Vine. På billedet her ses produktionshallen, og smagsprøverne blev skænket af 2 gæve, og meget afslappede fyre (som til dagligt arbejder med produktionen) bag en disk i et meget lille lokale,hvor møblerne var lavet af stokke fra vintønder. De havde blandt andet en "portvin", som de var meget stolte af. Det var nu rigtigt hyggeligt og meget sjovt at sammenligne med de helt store producenter, som vi også besøgte.
Sterling Vineyards har masseproduktion af vine. Det er bygget på en bakke- eller bjergtop 100 meter oppe, bygningerne designet efter græsk arkitektur, og man bliver hejst op i en gondol, hvilket i sig selv var meget anderledes. Overalt hænger der spansk mos (ved ikke om det hedder sådan på dansk)i lange spøgelsesagtige trævler på buske og træer, som passeres på vejen op, og udsigten er fantastisk.

Vi gik gennem og forbi MANGE produktionshaller med kæmpe ståltanke, og imellem tankene (og også i andre haller) var der utallige egefade stakket tårnhøjt.



Et andet, meget bemærkelsesværdigt sted var dette "italienske" vinslot Castello di Amorosa . Ejeren - af italiensk herkomst - besluttede at bygge et vinslot, som de så ud i Italien for 300 år siden. En mærkelig ide synes jeg; men her er der altså gjort et stort stykke arbejde på at kopiere fortiden.
Tro det eller ej - det er virkeligt anstrengende, ud over at være dejligt, at være på vinsmagningstur. Trætte og mætte af indtryk vender vi tilbage til San Francisco. Idet vi nærmer os The Golden Gate Bridge er tågen på vej ind fra havet.

26 March 2012

Winter, forsmag på sommer, forår ...

Vores vinter har været endog meget mild i år. Bortset fra et par hurtige snestorme, hvor sneen kun blev liggende nogle dage, har det hverken været koldt eller hvidt heromkring.
Jeg tror, at vi havde denne vinters koldeste nætter for et par uger siden, da det nogle nætter nåede ned på -10 grader.
Jeg har haft endog mange lejligheder til at få pilen i hus, og midt i februar gik vi til den i en uge og fik det overstået.
Sidste år var vi lige begyndt at høste i marts, hvorefter vi fik endnu en snestorm - sidste vinter fik vi meget mere sne - og jeg var bange for, at pilen ville begynde at skyde igen, før jeg kunne komme til at høste det sidste, fordi der var store snedriver i pilerækkerne.

Disse billeder er fra den 23. marts 2011.

Vi får ofte nogle uger i løbet af vinteren, hvor det er meget mildt, hvilket skyldes nogle varme luftstrømme fra syd-vest.
Disse varme luftstrømme bevirkede så, at vi i sidste uge fik en forsmag på sommeren. Teorien er, at fordi vi ikke har haft streng frost, som vi plejer, så jorden og vandet i søerne ikke er frossen eller meget kold, så blev den varme luft ikke nedkølet, og vi fik næsten 2 uger her med temperaturer over 20 grader. I onsdags havde vi 25.7 grader (ja, det er celcius)!
I kan jo nok forestille jer, at fugle, insekter, frøer, træer, buske og blomster alle troede, at nu var det sommer, og alt nærmest eksploderede.

Vores robins - en fætter til solsorten  - sloges med hinanden, velsagtens for at markere deres område, og frøerne kvækker så højlydt, at man skulle tro, det var løgn.
Den første lille påskelilje foldede sig ud ... kvæder blomstrer og i køkkenhaven
myldrer rabarber op - for lidt siden kunne man slet ikke få øje på dem.
Selv aspargesene piplede op, og jeg vil bare høste så mange jeg kan, før vi igen får frost. Vi kan godt lide hvide asparges; men jeg gider ikke at bakse med det nu - det er alt for tidligt. Vi har nu igen normaltemperaturer for marts, og i nat forventes der -7 grader med op til 6 i morgen. Selv om det da er irriterende, hvis frost vil ødelægge alle de fine nye skud, så betyder det jo ikke noget økonomisk for os. Det er meget værre for alle vinproducenterne og frugtavlerne i området, hvis en stor del af årets produktion bliver ødelagt, bare fordi vejrguderne ikke rigtigt kan bestemme sig.

07 February 2012

SAN FRAN, SONOMA OG NAPA VALLEY - afsnit 1

Det var jo meningen, at overskriften skulle være "Godt Nytår fra San Francisco" - meeennn det kan jeg alligevel ikke få mig til i februar måned.
En af vores døtre bor i San Francisco med mand og to katte, og i år ville vi holde nytår sammen med dem. Det var første gang vi besøgte dem i San Francisco, hvortil de flyttede tidligere på året fra Redwood City, Californien.

Det er altså nærmest umuligt for mig at finde deres hus; men det er et sted oppe på toppen af det udsnit af bjerget, som ses her.
Den 30. december måtte vi ned til havneområdet (Fisherman´s Wharf), hvor der altid foregår en masse. Vi fik frokost i The Buena Vista, hvor man dagen lang serverer sin berømte Irish Coffee. Efter sigende var det det første sted i San Francisco, som i sin tid startede med Irish Coffee. Vi fik dog ikke irsk kaffe; men frokosten var skøn, selv om der var lidt for mange mennesker derinde efter min smag. Folk - også vi - stod og ventede på, at andre blev færdige, så vi kunne få deres bord.
Der skulle lige handles lidt ind til nytårsmiddagen, og se lige her for en lækker svampebod inde på markedet, som bliver holdt i en af de gamle haller nær pier 39.  

 

Første gang jeg har set, at man kan betale for parkering med både kredit- og betalingskort!
Nytårsaftensdag var vi på stranden ved Stillehavet - med en stille øl i hånden! Stillehavet var, som det ses, også stille, lige bortset fra brændingen. Det var ikke meget varmt; men dejligt.
Vi var heldige med vejret alle dage (bortset fra den berømte San Francisco tåge den første morgen) med 10-15 graders varme og solskin. Nattemperaturerne var lidt lavere; men det var mest tågen, som gjorde alt koldt og klamt. Oppe på bjerget er det ofte tåget - som at bo i en sky - selv om der er sol og varme downtown og rundt om byen. Som sagt var det ikke sommer; men der var dog en enkelt blomst her og der.
Når man bor på de nordlige breddegrader, er det altså meget underligt at se juleudsmykning i et varmere klima, med blomstrende rosenbuske "udsmykkede" med røde julesløjfer (ja, det er meget almindeligt i Nordamerika - men det ser rigtigt dumt ud) og kulørte lamper!

Et hus har et kæmpe fredstegn hængende på facaden hele året rundt; men på denne del af året har fredstegnet fået julelys på.

Nytårsdag gik solen ned over Stillehavet. Skønt! og derefter hjem for at se Nytårskoncerten fra Wien, som blev sendt klokken 9 om aftenen. Den har jeg set så godt som hvert år, så langt tilbage som jeg kan huske - en af mine yndlingsudsendelser.

Vinsmagningstur til Sonoma og Napa Valley bliver i afsnit 2.